Domaine Francois Lumpp Givry a Vigne 1.Cru
Domaine Francois Lumpp Givry a Vigne 1.Cru

Et absolut must-try for enhver Bourgogne-elsker.


Domaine François Lumpp ejer en parcel på 2,45 ha. på 1. Cru-marken 'A Vigne Rouge', som ligger sydvest for selve landsbyen, ved foden af skråningen, i en højde af 259 m. En del af marken vender mod syd/sydvest og den anden del mod øst/sydøst. En diversitet, som giver dels en god eksponering mod solen, dels en kølighed, som altid betyder aromatiske og præcise vine.

Topproducenten, Armand Rousseau bruger vinene fra Francois Lumpp i sine egne smagninger - der er således garanti for topkvalitet her!

Vinens karakter:

Denne 'A Vigne Rouge' er allerede ret åben og behagelig i sin ungdom, med god frugtkoncentration og en smule krydderier. I duften finder man modne toner af kirsebær, morbær og hvidt peber.

Smagen er ligeledes ret afrundet og frugtrig, med toner af modne, vilde bær og sprøde, præcise tonet i den lange eftersmag. Hører absolut til blandt de bedste Côte-Chalonnaise rødvine!

Hvad er vinen velegnet til?

Server den til fjerkræ, kalv eller svinekød, gerne i gryderetter.

Sådan er vinen fremstillet:

Undergrunden er klassisk for området med en høj koncentration af kalksten blandet med mergel (ler), noget som giver perfekte forhold til at producere Pinot Noir-vine, som både har styrke, bid og finesse.Druerne høstes manuelt i små beholdere for at undgå knusning og oxydering under transporten til kælderen.

Klaserne selekteres både under plukningen og på et sorteringsbord ved ankomsten til vinhuset. I kælderen praktiseres en naturlig og langsom gæring (med druernes egne gærceller) uden for megen indgriben under processen, anvendelse af nøje udvalgte træfade (nye, 1 år og 2 år gamle), og så lidt filtrering som muligt. Vinene får lov at hvile mellem alle processer.

Målet med disse anstrengelser er at fremme en god harmoni mellem druernes komplekse, aromatiske og frugtrige nuancer og karakteren af det lokale særpræg, således at vinene får både bid og struktur, og charme og finesse.Normalt vil man anbefale lidt modning for vinene fra 'A Vigne Rouge', men François Lumpp er mester i at tilføre vinene rundhed og charme.

Om producenten:

Domaine François Lumpp betragtes i dag som en af de allerbedste vinproducenter i Givry og er således en reference i hele Côte Châlonnaise. Domainet nyder stor respekt i området for, sammen med en håndfuld andre producenter i distriktet, at have været med til at løfte vinene fra Givry op på et mere prestigiøst niveau og ud af den anonymitet, de før næsten druknede i. Vejen til denne anerkendelse er i årenes løb opnået ved følgende tiltag på Domaine François Lumpp:

- Udvælgelse af de bedste parceller (90% af ejendommens vinmarker er i 1. Cru)
- Plantning af de bedste kloner af Pinot Noir og Chardonnay.
- Pertentlig pleje af vinstokkene for at opnå sunde og optimalt modne druer
- Ny beskæringsteknik indført i 2013, som holder vinstokkene mere sunde og samtidig begrænser udbyttet.

Siden 1995 har man desuden standset brugen af ukrudtsmidler. Ved sygdoms- og insektbekæmpelse – og kun når det er absolut nødvendigt - bruger man kun midler eller teknikker, som er godkendte i forbindelse med økologisk dyrkning.

I kælderen praktiseres en naturlig og langsom gæring (med druernes egne gærceller) uden for megen indgriben under processen, anvendelse af nøje udvalgte træfade (nye, 1 år og 2 år gamle), og så lidt filtrering som absolut mulig. Vinene får lov at hvile mellem alle processer i vinificeringen. Målet med disse anstrengelser er at fremme en god harmoni mellem druernes komplekse, aromatiske og frugtrige nuancer og karakteren af det lokale særpræg, således at vinene får både bid og struktur, men også charme og blødhed.
Vis mere
Vis mindre

Domaine Francois Lumpp Givry a Vigne 1.Cru

385,00
   På lager
Antal
TypeRødvin
Vægt1 Kg.
Alc %13%
LandFrankrig
OmrådeBourgogne
Årgang2016
DruerPinot Noir
SmagsretningFrugtig
Tør
Kompleks
Elegant
Velegnet tilKalv
Gris
Fjerkræ
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerPM3060516
Andre har også købt
Grenache Grandiose
Grenache Grandiose
Fra 90,00
Jacques Dépagneux Moulin A Vent "Cuvée Jean"
Steinbach Pinot Noir