Gevrey-Chambertin Lupé-Cholet
Gevrey-Chambertin Lupé-Cholet

Prisvenlig Gevrey-Chambertin fra Lupé-Cholet.


Gevrey-Chambertin er en kommune i Bourgogne, der er kendt for at fremstille nogle af de mest intense og flotte rødvine. Gevrey er en kommune i Cote de Nuits, hvor der er en stor mængde 1’er Cru og Grand Cru-marker. Mest kendt er Chambertin-marken af de 8 Grand Cru-marker.

Vinens karakter:

Gevrey-Chambertin fra Lupé-Cholet er en meget typisk vin for appellationen, med en udpræget aroma af optimalt modne druer og klassiske nuancer af kirsebær og hindbær.

Smagen er meget fyldig og koncentreret, og har samtidig stor elegance, med en meget diskret nuance af træ (vanilje). Den har tannin nok til endnu flere års udvikling, men dens frugtkoncentration og charme gør den allerede meget behagelig at drikke nu.

Hvad er vinen velegnet til?

Gevrey-Chambertin bør ikke serveres for varm - cirka 16 grader vil være perfekt. Husk at bruge store glas til en Bourgogne.

Vinen kan drikkes til nærmest alle kødretter, vildt eller ost. Prøv den for eksempel til lam.

Sådan er vinen fremstillet:

Pinot Noir-druerne til denne vin kommer fra flere parceller i såkaldte "climats" (navngivne vinmarker) i Gevrey-Chambertin, som Lupé-Cholet råder over: La Burie, Croix des Champs, Creux Brouillard, La Justice og Envosne. Diversiteten af jordbunden med hovedsageligt ler, kalk og småsten samt forskel i beliggenhed giver forskellige vinstilarter, hvilket giver perfekte muligheder for at danne den rette harmoni i vinen.

Som altid hos Lupé-Cholet er vinificeringen ret klassisk efter Bourgognes skikke, nemlig med en håndplukning i små kasser af 30 kg., en yderligere sortering af klaserne ved ankomsten til kælderen, og en 85-100% afstilkning. Den lange gæring foregår separat efter parcel, i klassiske, burgundiske, åbne gæringskar af træ, med temperaturregulering og daglige omrøringer. Man foretager derefter en let presning i luftpresse for at fremme en delikat og frugtrig stil.

Efter sammenstikningen af vinene fra de forskellige parceller, bliver Gevrey-Chambertin overført til træfade af 228 l. (Allier, Nevers og Vosges, 20-40% nye), hvor den gennemgår en malolaktisk gæring. Herefter modnes vinen i 15-20 måneder, alt efter årgang. Alt dette giver god kompleksitet og harmoni.

Om producenten:

Firmaet Lupé-Cholet blev grundlagt i 1903 i hjertet af Bourgogne. Mødet mellem ”vinmanden” greve de Mayol de Lupé og ”landmanden” greve de Cholet blev starten til et godt makkerpar, og deres passion for gode vine har præget firmaet siden.

Da de sidste efterkommere i Lupé-Cholet gik bort uden arvinger i 1990’erne, var det naturligt for det berømte vinhus, Albert Bichot i Beaune, at overtage firmaet og dets besiddelser, da der eksisterede et stort venskab mellem familierne i de to firmaer. Bichot tilførte efterfølgende de nødvendige ressourcer til en restaurering af de forskellige ejendomme i Nuits-St.-Georges og Chablis samt til en gennemgribende pleje og delvis genplantning af vinmarkerne. Bichots meget anerkendte team af dygtige fagfolk har helt klart været med til at sikre et stabilt højt kvalitetsniveau i vinene fra Lupé-Cholet.

Ud over vine fra egne besiddelser (nogle er nævnt nedenfor) i Chablis, Vosne-Romanée, Nuits-St.-Georges, Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune og Pommard, tilbyder Lupé-Cholet også såkaldte ”Négoce-vine” fra et stort udvalg af appellationerne i Bourgogne.
Vis mere
Vis mindre

Gevrey-Chambertin Lupé-Cholet

449,00
   På lager
Antal
TypeRødvin
Vægt1 Kg.
Alc %13%
LandFrankrig
OmrådeBourgogne
Årgang2014
DruerPinot Noir
SmagsretningFyldig
Tør
Kompleks
Elegant
Velegnet tilGris
Lam
Vildt
Oksekød
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerPM3060214
Andre har også købt
Chateau Maledan
Chateau Maledan
Fra 85,00
Marquis de Saint-Peyre - 6 fl. i original trækasse
Alsace
Alsace
Før 914,00
699,00