Geoff Merrill Chardonnay Reserve
Geoff Merrill Chardonnay Reserve

Cremet lækkerbisken fra "down under".


Siden 1980 har Geoff Merrill Wines med succes deltaget i nationale og internationale vinkonkurrencer, og har vundet ikke mindre end 23 pokaler, 111 guldmedaljer, 280 sølv og 830 bronze!
Filosofien hos Geoff Merrill har altid været, og vil altid være den, at vinproduktionen skal resultere i udtryksfulde vine der kendetegner området og klimaet, og som ikke skal påvirkes for meget af winemakerens indblanding.

Gode vine er et spørgsmål om balance, og passionen for det elegante, nuancerede og harmoniske, er altid veldokumenteret i Geoff Merrills vine.

Vinens karakter:

Let strågul i farven. Duften byder på noter af nyhøstet kornmark, stenfrugt, citron og ristede nødder. Fornemmelsen på tungen er yderst ren og rank med en formidabel balance mellem frisk, mundvandsdrivende frugt og fint ristede fadnoter, samt honning i den langvarige eftersmag.

Hvad er vinen velegnet til?

Vinen vil være perfekt til fyldigere fiskeretter, hummerbisque, cremede oste og lyst kød.

Nyd gerne vinen af store glas ved cirka 10-13 grader.

Sådan er vinen fremstillet:

Vinen er lavet på Chardonnay-druer fra McLaren Vale og Coonawarra. Den har gæret og lagret 10 måneder på franske egetræstønder.

Anmeldelser:


  • 5 stjerner i Finansbureauet:
    "Charmerende Chardonnay fra Australien med fedladen næse med smørnoter og cremet og blød mund med fine vanilje og toastnoter fra fadet akkompagneret af let citrus præg og salt i den lange eftersmag."

Om producenten:

Geoff Merrills omfattende erfaring som vinmager begyndte i Australien hos B. Seppelt and Sons, før han rejste til Stellenbosch i Sydafrika. Da han kom hjem til Australien, fortsatte han karrieren hos Chateau Reynella og Hardy's. Efter at have opbygget et ry som fremstiller af innovative og elegante vine, etablerede Geoff sig med sit eget firma i 1980. Han opnåede hurtigt succes både i Australien og internationalt. Som førende i den hjemlige vinindustri, fik Geoff også et internationalt ry, senest som konsulterende ønolog i Italien og som en respekteret bedømmer af vine i Australien og “overseas“.







Vis mere
Vis mindre

Geoff Merrill Chardonnay Reserve

   Varen er midlertidigt udsolgt fra lageret. Kontakt evt. din lokale butik.
Alc %13%
LandAustralien
OmrådeMcLaren Vale/ Coonawarra
VinhusGeoff Merrill
Årgang2015
DruerChardonnay
SmagsretningFyldig
Krydret
Tør
Fadpræget
Velegnet tilSkaldyr
Fisk
Smagfulde oste
Kalv
Gris
Flaskestørrelse75 cl.
TypeHvidvin
VarenummerT00631045
Mest sete varer