G3 Grauburgunder
G3 Grauburgunder
5 stjerner på flaskehalsen.nu:
"Vi har sneget os et smut til Tyskland – nærmere bestemt Rheinhessen. Her er vi i selskab med en Stefan Breuer G, der er lavet på druen Grauburgunder, der er den tyske betegnelse for samme drue, som vi kender som Pinot Gris eller Pinot Grigio i andre lande. Det er en vin, der med sin meget friske og flotte farve gemmer på mange af de bedste elementer fra druesorten, der kun langsomt åbner sig op i glasset. For det begynder med en relativt tilbageholdende smag, men efterhånden smyger den sig ind med sine sindssygt bløde noter af sødme fra æbler og ferskner, men samtidig også med et let perlende og relativt bestemte bid af bitterhed, der runder det af. Det er en super lækker hvidvin, der nok kræver, at du har nysgerrigheden til at smage grundigt på dråberne, men så er der også bonus i smagsløgene." 

5/6 i Politikken, december 2018:
"Røgpræget hvidvin. Røg, gule stenfrugter og ret rig tone i duften. Ganske frisk og syrerig for Pinot Gris – saftig og læskende. Fin til bløde oste eller fed fisk."

Denne Grauburgunder, (bedre kendt som Pinot Gris) er et rigtig spændende bekendtskab og viser til fulde, hvor fantastiske hvidvine der laves i Tyskland.  
Det er en Pinot Gris som besidder det bedste fra de to stilarter - den har den lækre eksotiske frugt med en anelse fedme, som vi kender fra Alsace, og så den lidt mere mineralske og lette stil fra den italienske Pinot Grigio.

Prøv den til skaldyr, fisk, kalkun eller kalvekød.

”Vin er nydelse og lidenskab. Få ting er lige så spændende og varierende som vin. Uanset om man arbejder i vingården eller i kælderen, så handler det om at få det bedste ud af druerne - det er min passion.”
Citat: Stefan Breuer

I maj 2006 begyndte Stefan Breuer at producere vin. Han startede med kun 1 hektar land beplantet med vinstokke, men siden er der sket meget. Producenten Stefan Breuer er nu i besiddelse af intet mindre end 11,5 hektar land i forskellige dyrkningsområder. 10,5 hektar i Tyskland, i områderne Rheingau (omkring Geisenheim, Johannisberg og Erbach) og i Rheinhessen (omkring Grosswinternheim). Den sidste hektar er fordelt på områder i Rioja, Spanien og Piemonte, Italien. Mangfoldigheden i vinmarkernes beskaffenhed skaber karakterfaste og nuancerede vine.

Stefan Breuers filosofi og ambition består i at producere moderne vine uden at afstå fra traditionerne. Meningen er at man skal kunne smage ”terroiren” – altså jordbundskarakteren, med alle dens facetter.

Stefan Breuer kommer fra en lang afstamning af fænomenale vinproducenter i Rheingau. Hans berømte onkel, Georg Breuer, er nok den person der først falder i tankerne. Forbindelsen fra vinmarkerne til de snørklede processer i vinkælderen er tillært gennem mange år, og tilbage i 2006 gik Stefan solo, og er siden gået på opdagelse på sin egen måde. Med stor succes!

Vinverdenen udvikler sig konstant – den bliver mere international, varieret og oplevelsesorienteret.
Stefan Breuer tager højde for dette med fremstilling af moderne vine, udveksling af erfaringer med kolleger, og deltagelse i vinsmagninger hos samarbejdspartnere.
Som han siger: ”Gode ideer kan kun ske når du åbner øjnene”!

Vis mere
Vis mindre

G3 Grauburgunder

   På lager
Antal
TypeHvidvin
Alc %12,5%
LandTyskland
OmrådeRheinhessen
VinhusWein & Sektgut Stefan Breuer
Årgang2017
DruerGrauburgunder (Pinot Gris)
SmagsretningFrugtig
Mineralsk
Eksotisk
Velegnet tilSkaldyr
Fisk
Kalv
Kylling
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerT01131009
Mest sete varer