Folie à Deux Zinfandel
Folie à Deux Zinfandel

Sindssyg lækker Zinfandel fra Californien!


Dry Creek Valley er som skabt til Zinfandel; varme sommerdage, nedkøling af morgen tåge fra Stillehavet, afskærmet af kystbjerge, og vel drænet og stenet jordbund. Området blev opdaget i 1870’erne, af italienske immigranter.

Det kuperede terræn mindede dem om Toscana og Piemonte, og derfor plantede de vinstokke af Zinfandel (Primitivo), Petite Sirah og Carignan. Og siden er det som bekendt gået ret godt med vindyrkningen af højkvalitetsvine i Dry Creek Valley.

Vinens karakter:

Den har en flot granatrød farve. I duften findes aroma af brombærmarmelade. Smagen er koncentreret, og har elementer af boysenbær, mokka og cedertræ. Vinen afsluttes af en lang, behagelig eftersmag.

Hvad er vinen velegnet til?

Vinen er fremragende til de solide og kraftigt smagende kødretter.

Serveringstemperatur cirka 18 grader.

Sådan er vinen fremstillet:

Denne vin er efter gæring lagret 12 måneder på henholdsvis amerikanske og franske egetræsfade.

Anmeldelser:

6 stjerner på flaskehalsen.nu, marts 2020:
Der er milevid forskel på en af de billigere amerikanske Zinfandel-vine og de store meget velskabte Zinfandel-vine. De billigste kan være kantede og brogede, vinene i mellemklassen smager ofte mere eller mindre ens – og de bedste vine kan være helt og aldeles fremragende.

Folie a Deux er en overordentligt velskabt Zinfandel, der smager helt igennem fantastisk. For her får du den store og voluminøse smag – men tilsat noter af bitter kaffe, krydderi og friskhed. Jeg har tidligere været voldsomt begejstret for Folie a Deux, og min begejstring har egentlig aldrig rigtig være større, end den er i forhold til denne 2016-årgang. For det er en vin, der har en friskhed, der er ganske unik, og som bliver udviklet i druerne, der vokser i et område, der er meget præget af de kølige vinde og morgentåger fra Stillehavet.

Det betyder, at det ikke bliver den helt store marmelade-fornemmelse, men at den kraftfulde og sødmefulde stil bliver ledsaget af en anderledes frisk og nuanceret stil. Det er vanvittigt lækkert og kunne sagtens koste væsentligt mere, end den gør."


Om producenten:

Folie à Deux blev grundlagt i 1981, af to psykiatere der delte en fælles passion for vin - heraf navnet som kan oversættes til ”en fantasi eller vrangforestilling delt af to mennesker”.
I 2004 blev vinhuset solgt til Trinchero Family Estates, et stort vinfirma beliggende i Napa Valley.

Folie à Deux holder til i Sonoma, og fremstiller vine på druer fra følgende appellationer; Dry Creek Valley, Alexander Valley, Russian River Valley og Sonoma Coast.

Vingården producerer serien Ménage à Trois, som vi også forhandler i Holte Vinlager.
Ménage à Trois blev i 2009 kåret til ”Wine Brand of the Year”, i USA!
Vis mere
Vis mindre

Folie à Deux Zinfandel

   På lager
Antal
Alc %14,9%
LandUSA
OmrådeCalifornien
VinhusFolie à Deux
Årgang2016
DruerZinfandel
SmagsretningFrugtig
Kraftig
Krydret
Kompleks
Velegnet tilTunge retter
Bøffer
Kød fra grillen
Oksekød
Flaskestørrelse75 cl.
TypeRødvin
VarenummerP16120116
Mest sete varer