Suveræn Merlot fra Lazio!
Fra topproducenten Falesco kan du her smage en helt forrygende vin. Det er ikke typisk, at man finder rene Merlot-vine i denne kvalitet i Italien, så det er lidt af en kuriositet, der venter dig her.
Vinens karakter:
Farven er intens rød med lilla refleksioner. Duften kommer med noter af rød frugt og søde krydderier, der blander sig i en perfekt balance med noter af vaniljetræ. Smagen er rund, harmonisk og behagelig, og afsluttes lækkert med søde tanniner.
Hvad er vinen velegnet til?
Helt perfekt til rødt kød, svinekød og fyldige oste.
Serveringstemperatur cirka 16 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 100% Merlot fra området Montefiascone, Castiglione in Teverina. Vinstokkene er i gennemsnit 16 år gamle. Når gæringen er afsluttet, overføres vinen til barriques, hvor malolaktisk gæring finder sted efterfulgt af en 9-måneders lagringsperiode.
Druerne til fremstilling af Sodale kommer fra de samme vinmarker, som vinen Montiano. Dette er en af vingårdens bedste vine. Omhyggelige høstmetoder og grundig udvælgelse af klaser garanterer den fineste kvalitet.
Om producenten:
Falesco blev grundlagt i 1979 af det ikoniske brødrepar Riccardo og Renzo Cotarella, og målet har altid været det samme – produktion af topkvalitets vine. I dag regnes de for at være den bedste producent i Lazio/Umbrien-distriktet, der ligger i Midtitalien. Vingården ligger i Lazio-regionen tæt på grænsen til Umbrien. Faktisk besidder Falesco også en vingård i netop Umbrien, hvor man også har en betydelig produktion.
Vingården Falesco er Lazio-regionens suverænt bedste vinproducent. Riccardo Cotarella betragtes som en af verdens bedste vinmagere, og sammen med hans bror Renzo ejer han vingården. Renzo er tilmed administrerende direktør hos topproducenten Marchesi Antinori i Toscana – så man skal altså lede længe efter en større garanti for kvalitet!