Esprit Commanderie Pomerol
Esprit Commanderie Pomerol

Kræs for de frankofile.


Pomerol er sammen med St. Emilion, en af de mest kendte regioner i Bordeaux. Området er småt, efterspørgslen stor og derfor er priserne tilsvarende høje. Vinene er elegante, fløjlsbløde og proppet med prestige.

Esprit Commanderies karakter:

Farven er kirsebærrød med rubinrød kant. Bouqueten er indbydende og kompleks: kogte bær som brombær og solbær forenes elegant med noterne af grillet kød og lakrids. Mildt røgede noter fra Merlot-druen, fornemmes til sidst.

Smagen er ren, smidig, og afrundet med en afbalanceret tekstur. Sorte blommer, kaffe, og ristet toastbrød blender flot sammen med et touch af læder. Eftersmagen er vedvarende, og byder på let røg og kakao.

Vinen er moden til at drikke nu, men kan også lægges i kælderen i op til 10-12 år fra høståret.

Hvad er vinen velegnet til?

Server gerne vinen til rødt kød, ved cirka 17-18 grader.

Vinen vil komme bedst til sit udtryk efter en time på karaffel.

Sådan er vinen fremstillet:

Vinen er lavet på 90% Merlot og 10% Cabernet Franc. Druerne er høstet manuelt, og efterfølgende nøje håndsorteret. Den fadlagrer 12-18 måneder i franske egetræstønder.

Om producenten:

Château La Commanderie, der har rødder tilbage til 1200-tallet, har været i familien Gregorys eje siden 1973. Til slottet hører der 6 hektar vinmarker, som leverer druer til 25.000 flasker vin om året.

Det fine gamle vinslot i Pomerol er nu blevet solgt til det kinesiske ægtepar, Andrew og Melody Kuk. De er begge i begyndelsen af 30’erne og dermed de yngste asiatiske ejere af et Bordeaux-slot. Parret ejer et entreprenørfirma i Hong Kong, Grace Star, og det må være en indbringende forretning. I hvert fald har Andrew og Melody Kuk haft råd til at købe vinslottet for 8 millioner euro (cirka 59,6 mio. kr.).

Ifølge den franske ejendomsmægler, der har stået for handlen, Damien Mounet, har ægteparret udelukkende købt slottet på grund af deres kærlighed til Bordeaux-vin og ikke af forretningsmæssige årsager.
Vis mere
Vis mindre

Esprit Commanderie Pomerol

   På lager
Antal
Vægt1 Kg.
Alc %12,5%
LandFrankrig
OmrådeBordeaux
VinhusChâteau La Commanderie
Årgang2016
DruerMerlot
Cabernet Franc
SmagsretningFyldig
Tør
Kompleks
Fadpræget
Velegnet tilSmagfulde oste
Bøffer
Oksekød
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerP11240216