Charles Ellner's såkaldt almindelige champagne er af uovertruffen kvalitet, hvilket udmærkelser og topkarakterer i smagninger i talrige vinmagasiner over hele verden vidner om.
Cuvée de Réserve er fremstillet af 40% Pinot Noir og 60% Chardonnay. Farven er lys gul. Duften er kendetegnet ved en blomstret, frisk aroma med god frugt. Smagen er fyldig med frugt og syre i perfekt balance.
I starten af 1900-tallet begyndte Charles Emilie Ellner, grundlæggeren af champagnehuset, at erhverve mindre vinmarker i Epernay. Champagne Charles Ellner er stadig, her over 100 år efter, et familieforetagende, som ledes af Jean-Pierre Ellner, barnebarn af grundlæggeren. Hans nevøer Frederic og Arnaud står for styringen af henholdsvis vinmarkerne og produktionen. Det er nu 4 generation, som er igang.
Champagne-huset Ellner besidder mere end 54 hektar vinmarker, som ligger over hele området Champagne og i mere end 15 landsbyer, som Montagne de Reims, Côte des Blanns, Marne Valley, Aube, Aisne m.fl. Vingården producerer selv 70 % af den totale høst. Mere end 50% af den toale produktion er Chardonnay druer.
I de over 2 km. lange kældre har man til stadighed mellem 2.500.000 og 3.000.000 flasker liggende. Man sælger årligt mere end 1.000.000 flasker champagne, heraf 40% til eksport.