El Pasador
El Pasador
El Pasador Gran Reserva

Normalpris 599,- 



VINDER i rom  & whisky magasinet som Bedste rom fra mellemamerika med 92 point og følgende kommentar: Dyb og fyldig næse med nogle virkelige mørke og dejlige krydderier. Masser af sødme, men samtidig også en flot alkohol der giver modspil. Lang eftersmag. 



El Pasador de Oro Gran Reserva er en overdådig og luksuriøs rom fra Guatemala. Rommen bliver destilleret, blended og, delvist, lagret af Industrias Licoreras de Guatemala – det samme destilleri der står bag de ultra populære brands Ron Zacapa og Botran. El Pasador de Oro Gran Reserva er en blanding af rom der har lagret i mellem 10 og 18 år og som raffineres i Cognacsfade i 6 måneder.



Farve: Mørk ahornsirup.



Duft: Intens og frisk duft med en pirrende tone af kolanød over krydrede frugtnoter med en syngende karamel-bagkant. 



Smag: Luksuriøs krydret sødme med en stimulerende fornemmelse og en bred nuanceret frugtfylde. Nuancer af mørk kakao, svesker, abrikoser og ristet egetræ udfolder sig i en lang og lækker eftersmag.



Guatemalansk bliver i modsætning til traditionel melasse-rom produceret med ’Virgin sugar cane honey’, en sød, mørk sirup der fremstilles ved at filtrere den friske sukkerrørssaft og efterfølgende koge vandet fra. Udelukkende sukkerrør fra Guatemala bruges til denne sugar cane honey, fordi det ville være umuligt at transportere udenlandsk sukkerrør gennem Guatemalas kupperede jungle-terræn til sukkermøllen. Virgin Sugar Cane Honey har lavere indhold af svovl end melasse og den gærede sukkerrørsvin behøver derfor ikke at blive destilleret til en lige så høj alkoholprocent som melasserom, for at blive ’spiselig’. Efter destillationen bliver råspritten kørt til lagringshallerne der befinder sig i bjergene i 2300 meters højde, hvor temperaturen er køligere og rommen kan udvikle sig i et roligere tempo end den gør i typisk tropevarme. Rommen lagres på fade af amerikansk eg, der samles og ristes på stedet af dygtige bødkere.
Vis mere
Vis mindre

El Pasador

550,00
   På lager
Antal
VinhusGran Reserva
Årgang2015
Flaskestørrelse70 cl.
VarenummerP81190117
Mest sete varer