Altomvin.dk - 5 STJERNER "Ristet kaffe, frugt af boysenbær, kamfer, grønne stilke. En cremet og rund vin med en fin syre der gør vinen spændstig. God krydret afslutning af friskkværnet hvid peber."
Denne frugtfulde og komplekse vin er lavet på Monastrell, Syrah og Petit Verdot. Druerne er håndplukket og hver sort gærer individuelt, med skallerne, i 15-20 dage ved maksimalt 28 grader. Herefter lagres den 4 måneder på amerikanske egetræsfade.
Vinen har en intens smag af modne frugter og krydderi af vanilje og kanel. I kombination med silkebløde tanniner, gør det, denne vin til en rigtig interessant oplevelse. Vinen fungerer rigtig godt til tapas, solide kødretter og modne oste. Jumilla bliver mere og mere respekteret for deres kvaliteter – smag her hvorfor!
Producenten – Ego Bodegas, er en topmoderne vingård, hvad faciliteter angår. Deres ambition er klart defineret: kontinuerlig høj kvalitet og respekt for traditionerne i forhold til vinfremstillingen.
Jumilla ligger i det sydøstlige Spanien, i smørhullet mellem Middelhavet og Spaniens centrale højslette. Området har flere århundreders historie indenfor vinproduktion. Allerede under den romerske erobring af Spanien lavede man vin her.
Under vinpesten, phylloxera i midten af 1800-tallet, blev især Frankrig hårdt ramt. Det blev startskuddet til Jumillas opblomstring, da vinsalget til netop Frankrig steg enormt.
Klimaet her er meget varmt og nedbør er der ikke meget af. En fordel man dog har i Jumilla er at jordbunden er meget kalkstensholdig og det er med til at holde på fugten.