Don Baffo
Don Baffo
5 stjerner på flaskehalsen.nu, 27/6 2018:
"Det behøver altså ikke altid at være så kryptisk og indviklet for at være godt. Og det er en af de helt store styrker ved denne vin, at den er ukompliceret og easy going. Der er store bløde smagsflader, der krydres med krydderi, og den holder sig lige på højre side af den sikre midterstribe af hovedvejen, hvor det stort set ikke kan gå galt. Det er en vin, hvor alle bør kunne være med og få en temmelig fin oplevelse. Jeg er ofte rigtig glad for bløde vine, der ikke nødvendigvis kræver alverden, og derfor kan det også tænkes, at jeg er en tand mere begejstret end de fleste."

5 stjerner på vinavisen.dk, uge 44 2017:
"Flot, kraftig og lækker rødvin på druerne Monastrell, Syrah og Petit Verdot. En vin med mange facetter at gå på opdagelse i - mørke bær, peber, kanel, chokolade, modne tanniner og vanille fra fire måneder i fade af amerikansk eg."

5 stjerner i FinansBureauet:
"Bombastisk spansk vin med udgangspunkt i en utraditionel sammensætning af Monastrell, Syrah og Petit Verdot. Tyk og svulstig næse med bacon og tobak og kødfuld mund med krydrede noter af vanilje og kanel pakket ind i bløde tanniner. En power-pleaser." 

4 stjerner i EB: 
"Fra Jumilla på monastrell, syrah og petit verdot. Mørke krydrede noter. Blomme, lakrids, peber og vanilje i smagen. Ung frugtig og saftig vin i stilen. Pæn afslutning."


Jumilla ligger i det sydøstlige Spanien, i smørhullet mellem Middelhavet og Spaniens centrale højslette. Området har flere århundreders historie indenfor vinproduktion. Allerede under den romerske erobring af Spanien lavede man vin her.

Under vinpesten, phylloxera i midten af 1800-tallet, blev især Frankrig hårdt ramt. Det blev startskuddet til Jumillas opblomstring, da vinsalget til netop Frankrig steg enormt.
Klimaet her er meget varmt og nedbør er der ikke meget af. En fordel man dog har i Jumilla er at jordbunden er meget kalkstensholdig og det er med til at holde på fugten.


Denne frugtfulde og komplekse vin er lavet på Monastrell, Syrah og Petit Verdot. Druerne er håndplukket og hver sort gærer individuelt, med skallerne, i 15-20 dage ved maksimalt 28 grader. Herefter lagres den 4 måneder på amerikanske egetræsfade.

Vinen har en intens smag af modne frugter og krydderi af vanilje og kanel. I kombination med silkebløde tanniner, gør det, denne vin til en rigtig interessant oplevelse. Vinen fungerer rigtig godt til tapas, solide kødretter og modne oste. Jumilla bliver mere og mere respekteret for deres kvaliteter – smag her hvorfor!

Producenten – Egobodegas, er en topmoderne vingård, hvad faciliteter angår. Deres ambition er klart defineret: kontinuerlig høj kvalitet og respekt for traditionerne i forhold til vinfremstillingen.
Vis mere
Vis mindre

Don Baffo

   På lager
Antal
TypeRødvin
Alc %14%
LandSpanien
OmrådeJumilla
VinhusEgo Bodegas
Årgang2016
DruerSyrah
Petit Verdot
Monastrell
SmagsretningFyldig
Frugtig
Solmoden
Velegnet tilAperitif/uden mad
Allround
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerT00531675
Mest sete varer
Andre har også købt
Goru Monastrell
Goru Monastrell
Fra 95,00
Barbera D'Alba Superiore
Amarone 2010
Amarone 2010
Fra 290,00