Ekslusiv Chenin Blanc fra sydafrikansk topproducent.
Sammen med Pinotage, er det Chenin Blanc, der må betragtes som Sydafrikas absolutte signaturdruesorter. Det er Sydafrikas mest udbredte druesort, og så er der næsten dobbelt så meget Chenin Blanc plantet i Sydafrika, end der er i Frankrig. Her får du en helt forrygende Chenin lavet af en af Sydafrikas bedste vinmagere, Dewaldt Heyns.
Vinens karakter:
Vinen har en fin strågul farve, og smag af honning, pære, abrikos og delikate blomsternoter. Den har en fyldig, silkeblød smag med subtile krydderier og gule frugter. Hertil kommer et mildt strejf af egetræ og vinen afsluttes med en afbalanceret frisk finish.
Hvad er vinen velegnet til?
Især velegnet til fisk og lyst kød. Gerne fra grillen.
Serveringstemperatur cirka 8-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Lavet på ren Chenin Blanc. Druerne kommer fra over 40 år gamle bushvinstokke, og så er den blevet lagret på 500-liters fade i 14 måneder.
Om producenten:
Dewaldt Heyns Family Wines er et resultat af Dewaldts livslange ønske om, at producere vine der reflekterer det område han har kendt hele sit liv – Swartland, i Sydafrika.
Faktisk begynder historien da Dewaldts bedstefar, Jan Heyns, køber en lille farm i Paardeberg – et barskt landskab der kræver stor ydmyghed af dets indbyggere. Efter Jans pludselig død, var Dewaldts far, Cecil, tvunget til at tage sig af farmen, i en alder af kun 19 år! – og således begynder 52 års vindyrkning.
Opbygningen af den lille beskedne vindruefarm, over fem årtier, holdt Cecil beskæftiget. Cecil og hans kone Corrie, stiftede familie. Ikke nogen nem opgave med tre drenge og en pige. Dewaldt hævder at han er den mest velopdragne og den smukkeste af dem alle….
At vokse op på farmen blev det centrale i Dewaldts univers. Det lærte ham at elske landskabet og betingelserne, og blev samtidigt startskuddet til hans karriere som winemaker.
Virker navnet bekendt, så er det ikke tilfældigt – Dewaldt er nemlig også ansat som winemaker hos Saronsberg – en af Sydafrikas topproducenter, som vi naturligvis også forhandler i Holte Vinlager.