Dansk superrom på 52% cask strength!
Vi har opkøbt resterne af denne smagfulde rom fra GetSpirits-destilleret i Roskilde. Du har nu en unik mulighed for at opleve ufortyndet rom til en vanvittig pris. Er rommen ufortyndet, betyder det endnu mere smag og kompleksitet. Dette er altså det rene produkt direkte fra tønden! Skål!
Rommens karakter:
Rommen har en dyb farve med et mørkerødt skær, som stammer fra det søde PX-sherryfad. I duften får man vanilje, rosiner, en antydning af cigarkasse, træ og tørret frugt. Alkoholen er fremtrædende i duften, men fremstår afbalanceret uden at dominere.
I smagen får man en imponerende balance mellem sødme og en mere tør karakter. Noter af rosiner og andre tørrede frugter, dansk honning, kaffe samt en markant og forfriskende alkohol træder frem. Dette udgør en utroligt kompleks smagsoplevelse, som er sjældent set i denne prisklasse!
Hvad er rommen velegnet til?
Rommen bør nydes rent eller over is. Da vi har med en ufortyndet barrel strength rom at gøre, kan du med fordel selv fortynde rommen med lidt vand.
Sådan er rommen fremstillet:
GetSpirits Decadent Roses Rum Dry Edition er en begrænset udgave af rom, sammensat af destillater fra to forskellige tønder. Den inkluderer rom fra et brugt bourbon-fad fra Four Roses og et tidligere brugt sherry-fad, der tidligere havde indeholdt PX-sherry, en sød sherrytype. Denne rom er modnet i alt 4,5 år på disse tønder og er ikke tilsat sukker.