Cuvée Extrem
Cuvée Extrem
5 stjerner i vinavisen.dk, marts 2018.

Flagskibet fra Domaine Mur Mur Ium - sikke en ”kraftkarl”!

Den er lavet på Grenache og Syrah, der er håndhøstet fra over 75 år gamle vinstokke. Druerne er høstet senere end normalt. Det giver større koncentration, intensitet og fedme, til vinen. Den er lagret 15 måneder på nye 225 liters egetræsfade og derefter minimum 1 år på flaske, inden den frigives til salg. Modne mørke bær, peber, rosmarin, tobak, læder og eukalyptus er sammensmeltet til perfektion.
En vin i utrolig høj kvalitet, der med sin kraft, fylde, karakter og eftersmag er blandt de allerbedste vine fra Rhône. Vi anbefaler, at du hælder den på karaffel 1 time inden servering og husk at brug store rødvinsglas. Prøv den til lam, grillmad eller traditionel julemad – det vil du ikke fortryde!

Domaine Mur Mur Ium er ejet af Anne Brinkløv, som er dansker.

Vi har solgt tusindvis af flasker fra Domaine Mur Mur Ium gennem årerne og den bedst sælgende, Cuveé Niels Oscar, har vi stort set altid. Den er i øvrigt navngivet efter Annes ældste søn, som er påbegyndt uddannelsen til ønolog og vinavler.

Domaine Mur Mur Ium har specialiseret sig indenfor økologi, og alle deres vine, uden undtagelse, er dyrket ud fra de økologiske principper. Interessant og opsigtsvækkende er det, at de lader druerne hænge længere tid på vinstokkene, end andre producenter, for på den måde at opnå optimal modenhed, som giver mere frugt og fedme, til deres vine. Det underfundige navn ”Murmurium”, er afledt af latin og betyder: ”den summende lyd af bier”. Her hentydes til vinmarkerne som vinhuset benytter sig af. Der har bierne fundet sig specielt godt til rette!

Geografi:
Domaine Mur Mur Ium holder til i Vaucluse, som er beliggende i det sydlige Rhône, i Provence. Vinhuset ligger på sletten, ved foden af Mont Ventoux - som for de fleste Tour de France entusiaster er kendt som ”det skaldede bjerg”.
Lige præcis her er der optimale vækstbetingelser for Grenache-druen, som høstes om natten for at bevare mest mulig frugt og aroma.


Vis mere
Vis mindre

Cuvée Extrem

   På lager
Antal
TypeRødvin
Alc %14,5%
LandFrankrig
OmrådeSyd Rhône
VinhusDomaine Mur Mur Ium
Årgang2014
DruerSyrah
Grenache
SmagsretningKraftig
Krydret
Kompleks
Velegnet tilJulemad
Bøffer
Kød fra grillen
Vildt
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerT00831049
Mest sete varer
Andre har også købt
Edizione
Edizione
Fra 179,00
Viña Abba
Viña Abba
Fra 100,00
Saronsberg Seismic
Saronsberg Seismic
Fra 130,00