Roger Perrin Côtes du Rhône Vieilles Vignes
Roger Perrin Côtes du Rhône Vieilles Vignes
At en vin er lavet på druer fra gamle vinstokke – vieilles vignes – betyder ekstremt meget. Rodnettet er forankret dybt nede i jorden, og det tilfører vinen mineraler og smagsstoffer af uvurderlig karakter. Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah. Druerne kommer fra minimum 60 år gamle vinstokke.
I duften, bærer denne vin præg af sorte bær og frugter. I smagen findes brombær, oregano, lakrids, sød tobak og frisk peber. En god frisk frugtsyre giver vinen liv i glasset og husk ikke at gem vinen for længe, da netop friskheden skal nydes i denne vin. Perfekt til grillet kød.

Årgang 2015:

Fik i april 2017 88 point i Din VinGuide:
"Funklende frisk i farven og med en saftig duft at sort frugt. Nyder frisk peber, oregano og friske brombær i smagen. En over medium frugtsyre, der giver det friske liv i glasset og tanniner, der renser gummerne. En god frisk årgang, som skal nydes, mens den har sin friskhed."


Domænet fik sit navn i 1969, da Roger Perrin overtog vingården efter sin svigerfar, Paul Bravay. Under tragiske omstændigheder døde han midt under en høst i 1986, og herefter overtog sønnen, Luc.
Luc var færdiguddannet som ønolog og havde været i lære hos Chateau Beaucastel – én af de absolut bedste producenter i Chateauneuf-du-Pape. Han moderniserede faciliteterne i slutningen af 90’erne, så bygninger såvel som udstyr, den dag i dag, fremstår særdeles velordnede. Men også han blev ramt af en trist skæbne og tabte kampen mod kræften i 2010. Siden har vingården været drevet af Luc’s søster, Véronique og hendes søn, Xavier. Véronique arbejdede inden overtagelsen, som praktiserende ønolog i Bourgogne og Xavier har gennemgået en ønologisk uddannelse i Macon, ligeledes i Bourgogne.
De to og resten af holdet, arbejder nu på, at forevige Roger og Lucs visioner, med grundprincipperne; observation, respekt for naturen, knowhow og tæt samarbejde med deres kunder.

Geografi:
Domaine Roger Perrin er beliggende i den sagnomspundne landsby Chateauneuf-du-Pape, som er beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen. Rhône-dalen er ca 800 km lang og går gennem Frankrig og Schweiz. Den har sit udspring i Valais i Schweiz og sit udløb i Camargue, et stort sumpområde syd for Nîmes og Avignon.

Anmeldelser af tidligere årgang:

Årgang 2013:Kåret som Årets Bedste Grillvin i AOV:

Topscorerne i testen
"Domaine Roger Perrin 2013, Vieilles Vignes, Cotes du Rhone, Frankrig 6 stjerner
Smagsnoter: Interessant vin med mange indtryk. Thaibær, grafit, lakrids i næsen. God fylde, rund vin med struktur, god mineralsk afslutning. God koncentration. Flot vin der passer perfekt til grillmad."

5 Stjerner i Finansbureauet:
"Flot Côtes du Rhône i saftig stil. Mørke kirsebær og solbær i næsen og  mellemfyldig mund med dominans af mørk frugt akkompagneret af noter af  tobak og lakrids. Godt køb."
Vis mere
Vis mindre

Roger Perrin Côtes du Rhône Vieilles Vignes

   På lager
Antal
TypeRødvin
Alc %14,5%
LandFrankrig
OmrådeSyd Rhône
VinhusRoger Perrin
Årgang2016
DruerSyrah
Grenache
SmagsretningFrugtig
Kraftig
Krydret
Tør
Velegnet tilBøffer
Kød fra grillen
Lam
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerT00831065