Roger Perrin Côtes du Rhône Fruité
Roger Perrin Côtes du Rhône Fruité
Denne vin er ”kun” klassificeret som en Cotes du Rhône – hvilket kan oversættes til skråningerne omkring Rhône. Men tag ikke fejl; det er en forbavsende god vin!

Den lever op til sit navn, fruité – som betyder frugtig. Fusioneret med krydderi af kaffe, peber, et snært af sødme og en behagelig syre, er vinen oplagt til ost og charcuteri. Den er lavet på 70% Grenache, 20% Syrah og 10% Cinsault. Druerne er høstet fra gennemsnitligt 35 år gamle vinstokke og den er ikke blevet fadlagret.


Domænet fik sit navn i 1969, da Roger Perrin overtog vingården efter sin svigerfar, Paul Bravay.
Under tragiske omstændigheder døde han midt under en høst i 1986, og herefter overtog sønnen, Luc.
Luc var færdiguddannet som ønolog og havde været i lære hos Chateau Beaucastel – én af de absolut bedste producenter i Chateauneuf-du-Pape. Han moderniserede faciliteterne i slutningen af 90’erne, så bygninger såvel som udstyr, den dag i dag, fremstår særdeles velordnede. Men også han blev ramt af en trist skæbne og tabte kampen mod kræften i 2010. Siden har vingården været drevet af Luc’s søster, Véronique og hendes søn, Xavier. Véronique arbejdede inden overtagelsen, som praktiserende ønolog i Bourgogne og Xavier har gennemgået en ønologisk uddannelse i Macon, ligeledes i Bourgogne.
De to og resten af holdet, arbejder nu på, at forevige Roger og Lucs visioner, med grundprincipperne; observation, respekt for naturen, knowhow og tæt samarbejde med deres kunder.

Geografi:
Domaine Roger Perrin er beliggende i den sagnomspundne landsby Chateauneuf-du-Pape, som er beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen. Rhône-dalen er ca 800 km lang og går gennem Frankrig og Schweiz. Den har sit udspring i Valais i Schweiz og sit udløb i Camargue, et stort sumpområde syd for Nîmes og Avignon.


Vis mere
Vis mindre

Roger Perrin Côtes du Rhône Fruité

   På lager
Antal
TypeRødvin
Alc %13,5%
LandFrankrig
OmrådeSyd Rhône
VinhusRoger Perrin
Årgang2016
DruerSyrah
Grenache
Cinsault
SmagsretningFrugtig
Frisk
Velegnet tilAperitif/uden mad
Milde oste
Kylling
Gris
Hverdagsretter
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerT00831061
Andre har også købt
Observer Pinot Noir Reserve
Alsace Riesling M.O.
Mithra
Mithra
Fra 60,00