Confit de Canard (confiterede andelår)
Confit de Canard (confiterede andelår)
Confit de Canard (confiterede andelår)

Confit de Canard, eller andeconfit på godt dansk, er en af de lækreste retter fra det rustikke, franske bistrokøkken. Udover stor velsmag, så er en af de bedste ting ved Confit de Canard, at det er supernemt at lave. Resultatet er altid smør mørt kød med lækkert sprødt skind. Man kan næsten kun elske retten!

Der er selvfølgelig en vis charme ved en helstegt and, men set ud fra et gastronomisk perspektiv, vover vi den påstand, at andeconfit er helt perfekt til både Mortens Aften og juleaften, fordi smagen er i top, samtidig med at arbejdet på selve dagen er minimalt, og dermed er der mere tid til at hygge om familien eller gæsterne.

Confit de Canard kan tilberedes på 2 måder: i ovnen eller på stegepanden. Andelårene er allerede tilberedt, så de skal faktisk bare opvarmes. Skindet bliver mest sprødt på panden – til gengæld kan andelårene på risten i ovnen, dryppe ned på rodfrugter eller lignende, og give ekstra god smag til disse.

Serveringsforslag:

Confit de Canard – 4 personer

1 dåse Confit de Canard (4-5 stk. andelår)
½ kg. skrællede kartofler
3 spsk. andefedt
Ca. ½ spsk. frisk timian (hakket groft)
2 spsk. fennikel
60g valnødder
2 spsk. soltørrede tranebær
1 ½ tsk. honning
2 spsk. eddike
3 spsk. olie (oliven eller raps)
Salt & peber
Eventuelt Mostardel sauce


Fremgangsmåde:

Andelår gøres fri for fedtet og lægges i et ildfast fad. Krydres med salt og peber. Steges ved 225 grader i ca. 20 min. Kartofler vaskes, skylles, tørres og skæres i små tern. Smelt lidt fedt fra dåsen, og når det er varmt, steges kartoflerne, til de er gyldne og sprøde. 5 min. før de er færdige, tilsættes salt og peber og den hakkede timian.

Fennikel skæres meget tyndt på en maskine eller på rivejern. Lægges i koldt vand.
Dressing laves. Eddike og honning røres sammen. Tilsættes olie og smages til. Krydres med salt og peber. Valnødder hakkes let. Fennikel tørres og blandes med valnødder og soltørrede tranebær. Dressingen hældes over 10 min. før servering. Umiddelbart inden servering, dryppes med et par dråber Mostardel sauce.

Bon Appetit!
Vis mere
Vis mindre

Confit de Canard (confiterede andelår)

139,00
   På lager
Antal
VarenummerPM1208200