Klassisk "fed" Chardonnay.
En fyldig, saftig og forfriskende Chardonnay, der forener stor smag og dybde i dit glas. Sur Lie-metoden giver vinen en anelse sødme, samt blødhed.
Power møder finesse her!
Vinens karakter:
Strågul i glasset og fed viskositet (konsistens). Flot og indbydende rent visuelt. Duften er lækker og byder på den klassiske oversøiske fadnote, smør, lidt vanilje, gule stenfrugter og grønne æbler.
Smagen er medium kraftig til kraftig, fint afstemt syre og super lækker fylde.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen vil smage virkelig godt i selskab med grillet fisk, fyldige oste eller cremede pastaretter.
Nydes bedst ved cirka 8-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på ren Chardonnay. 20% af vinen har lagret på amerikanske egetræsfade, og gæringen er foregået på Sur Lie-metoden. Her gærer mosten på bundfaldet, hvilket tilfører vinen mere dybde, karakter - og i dette tilfælde en anelse sødme.
Anmeldelser:
- Wine Spectator - 89 point.
Om producenten:
Charles & Charles er et samarbejde mellem to af USA’s mest innovative vinavlere, Charles Smith og Charles Bieler.
Charles Smith har kuriøst nok en fortid i Danmark, hvor han boede i 9 år. Her arbejdede han som manager for diverse rockbands – blandt andre, The Raveonettes. Livet på vejen med ”wining and dining” blev katalysator for Smiths passion for vine, og ultimativt, starten på hans karriere som winemaker.
I 1999 flyttede han tilbage til Seattle, og i 2001 udgav han sine første vine. Som selvlært vinavler betragtes Charles Smith som en ægte håndværker og pioner indenfor vinbranchen. Dette bekræftes af et utal af priser og medaljer – heriblandt den imponerende hæder som ”Winemaker of the Year 2014”, kåret af det respekterede vinmagasin, Wine Enthusiast.
Charles Bieler kan betegnes som noget af en globetrotter. Født i London, og opvokset i New York og Montreal. Egentlig var det aldrig hans intention eller drøm, at skulle beskæftige sig med vin – men på grund af hans fars ejerskab af en vingård i Provence, blev han alligevel fascineret og draget af vinens verden. Bieler anses i dag som værende én af pionererne indenfor Rosévin, i USA.
I tiden hvor Rosé var ”umoderne”, kørte han USA tyndt i en pink Cadillac, for at promovere hans families brand ”Routas”, og for at slå et slag for Rosévin generelt.
Lige for tiden er Charles Bieler involveret i fire separate partnerskaber. Blandt andet dette med Charles Smith – og et med Joel Gott Winery – som vi også forhandler i Holte Vinlager.