Her får du en forbløffende god Chardonnay der giver baghjul til de fleste andre i Languedoc.
Vinens karakter:
Chapelle de la Bastide har en flot gylden farve. Duft af abrikoser, pærer og grønne æbler. Smagen er fyldig og frugtrig, hvor både æbler og citrus er flot tilstede. I smagen opdages også noter af valnødder, hasselnødder, hvide blomster og en anelse vanilje. Der er en rigtig god syrebalance i vinen og en behagelig lang eftersmag.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen kan sagtens nydes uden mad, men den vil også være forrygende lækker i selskab med kylling, laks eller rejer.
Serveringstemperatur cirka 6-8 grader.
Om Pays d'Oc :
Pays d’Oc er IGP-titlen for røde, hvide og rosévine, der er lavet i et stort område ved den franske sydkyst. (Vin de Pays er den franske betegnelse for landvin, som i dag afløses af IGP ("Indication Géographique Protegée"). Afvandingsområdet for IGP svarer omtrent til vinregionen Languedoc-Roussillon - et af de største vindyrkningsområder i Frankrig.
IGP dækker alle de vin, der ikke er fremstillet i henhold til de strenge love, der regulerer appellationerne på AOC-niveau i regionerne. Blandt dem kan nævnes Corbières, Minervois og selve Languedoc-appellationen. Pays d’Oc IGP er uden tvivl den vigtigste i Frankrig og producerer størstedelen af landets IGP-vine. Fem separate afdelinger falder ind under IGP, som er afgrænset af administrative grænser, snarere end geografiske.