Top hvidvin fra Cattin!
Denne unikke tørre og mineralske hvidvin kommer fra et udvalg af godt eksponerede mergel- og kalkstensholdige vinmarker beliggende nær landsbyen Eguisheim, hvor Cattin-familiens historiske kældre er placeret. Det er i disse kældre, at denne cuvée har modnet for at åbne op for mineraliteten i dens terroir. Du får en ægte ambassadør for de store rieslinger i Alsace!
Vinens karakter:
Flot gylden gul farve. Duften er mineralsk med antydninger af især citrus. Smagen er tør, mineralsk, og med stor finesse. Eftersmagen præges af en lækker syrlighed med elementer af citrusfrugter.
Hvad er vinen velegnet til?
Fremragende til fisk og skaldyr. Særligt lækkert med kongekrabbe, sushi eller grillet pighvar.
Serveringstemperatur cirka 8-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Lavet på ren Riesling. Begrænset udbytte. Grund mod sydøst. Guyot beskæring.
Langsom presning af druerne for at garantere en optimal juicekvalitet. Alkoholisk gæring i gamle traditionelle betonkar. Lagret i kælderen i flere år for at afsløre kvaliteterne ved dette privilegerede terroir.
Vingården drives efter principperne for bæredygtigt landbrug for at bevare terroirets rigdom og garantere en høst af optimal kvalitet.
Om Cattin:
Gennem 11 generationer har vinproducenten Joseph Cattin lavet fremragende vine. Vingården er beliggende i den lille by Voegtlinshoffen, som ligger cirka 10 kilometer sydvest fra Colmar. Jacques er efterkommer af Joseph og uddannet inden for agronomi og vindyrkning. Sammen med sin kone, Anaïs, driver Jacques virksomheden videre i samme ånd som de foregående 10 generationer - med fokus på høj kvalitet, rimelige priser, og innovation.
I over 10 år har vi solgt de lækre vine fra Joseph Cattin og vi er rigtig glade for samarbejdet. Det samme er vores kunder – det fortæller salgstallene. Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med vinene fra Joseph Cattin, så kan vi kun anbefale dig at gøre det.