Frisk og festlig tørstslukker.
Frisk, perlende, let sødlig og tørstslukkende – fås det bedre? Denne vin symboliserer om nogen sol og sommer, og derfor kan vi kun anbefale alle vinelskere at have den liggende i vinreolen til de uhøjtidelige stunder.
Vinens karakter:
Casal Mendes har en flot klar pink farve. Duften er indbydende og med tydelige noter af ananas og banan. Vinen har en rigtig god balance mellem den friske, munddrivende frugt og den tilpas lette sødme. Den er en anelse mousserende og det giver en lækker friskhed i vinen.
Hvad er vinen velegnet til?
Genial som hyggeglas i tide og utide – og når vennerne eller naboen kigger forbi.
Serveres direkte fra køleskabet.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er sammensat af druer fra de to store vinområder i Portugal, Dão og Bairrada.
Baga og Castello Frances vokser i Bairrada, hvor jorden er leret og kalkholdig. Når druerne høstes i september, presses de let og gæres ved en kontrolleret temperatur på 18°C. Fra Dão kommer druerne Tinta-Pinheira, Touriga og Tinta-Carvalha og de vokser ligeledes i en leret og sandet jordbund. Efter høsten afstilkes druerne og gæringsprocessen er traditionel - uden temperaturkontrol.
Casal Mendes Rosé sammensættes af 50% af hver slags vin og sødes lidt med ugæret most.
Om producenten:
Caves Alianca er beliggende i det nordlige Portugal, men ejer vingårde (Quintas) i mange forskellige områder i Portugal. Caves Alianca blev grundlagt for mere end 75 år siden og er i dag stadig ejet af efterkommere fra grundlæggerne. Firmaets mission er at fremstille vine med typisk portugisisk karakter i høj kvalitet, til den rigtige pris.