Carpineto Brunello di Montalcino
Carpineto Brunello di Montalcino
Carpinetos Montalcino-ejendom er én af de højest beliggende i appellationen, med en højde på 450 meter over havets overflade. Den sedimentære, og meget lerholdige jordbund kan spores 15 millioner år tilbage. De svagt nordvendte skråninger hvor vinmarkerne ligger, er omkranset af tæt skov, som beskytter dem mod ekstrem varme og den fugtige vestenvind. Druerne fra disse marker får et markant præg i smagen, af vilde bær og middelhavs krydderier. Det unikke mikroklima giver vine med intens bouquet, levende tanniner, flot balance, og langt lagringspotentiale. Brunello di Montalcino er den ypperste vin i Toscana – på samme måde som Barolo er det i Piemonte, og Amarone er det i Veneto. Oftest kaldes vinen blot Brunello, på trods af, at Brunello faktisk er en druesort. Brunello laves i kommunen Montalcino, mens Brunello referer til navnet på gamle kloner af Sangiovese sorten, som ikke længere bruges, for at undgå at Brunello-brandet bliver udvandet. Høstudbyttet må maksimalt være 56 hektoliter per hektar. En almindelig Brunello skal ligge mindst 4 år mens det er mindst 5 år for en Riserva, hvoraf de to år skal være på fade.
Denne vin har efter gæringen, lagret 3 år på slovenske egetræsfade, og efterfølgende flaskelagret minimum 6 måneder i en temperatur kontrolleret vinkælder. Farven er intens rubinrød med lyse granatæble nuancer.
Duften er besnærende fin, bred, og med dvælende elementer af vanilje, kirsebær, hindbær, og lakrids. Smagen er tør, varm, blød, velstruktureret, og vedholdende i munden.

Vinen bør dekanteres 2 timer inden servering. Nyd den gerne ved 18-20 grader af de store rødvinsglas. Vinen er fremragende i selskab med røde bøffer, stege, vildt eller smagfulde oste. Det her er Toscana-vin når det er bedst!

Årgang 2012:
6 stjerner på flaskehalsen.nu, 30/3 2018:
"Nogle gange betaler man dyrt for, at der står noget bestemt på etiketten. Andre gange må man bare erkende, at der kan være rigtig god mening i, at prisen er i den høje ende. For denne Brunello er med sin jordbærorange kulør  et enormt flot mesterstykke i at finde balancerne mellem det meget tørre og bastante og det alligevel charmerende og lækre frugtrige. Smagen er lang og nuanceret, og der er rigtig mange spændende lag, der tilsammen giver en helstøbt oplevelse med tørhed, frugt og en smule lakrids i både duft og eftersmag. Det er en fremragende vin, der lever op til sin temmelig høje pris."

Carpineto:
I 1967 skabte Giovanni Carlo Sacchet og Antonio Mario Zaccheo, Carpineto. De havde de primære mål at revolutionere vindyrkning, samt producere en Chianti Classico af så høj kvalitet, at den ville blive internationalt berømt. De to vinfanatikere så et stort uudnyttet potentiale i det toskanske landskab, og med deres knivskarpe sans for innovation, og forståelse for såkaldt ”cutting edge technology” – som kort fortalt kan oversættes til den førende teknologi indenfor IT, enheder, teknikker og udvikling – lykkedes det dem at gøre virkelighed ud af deres drømme. Carpineto er en international succes, og vinene sælges i over 70 lande.  Intensiteten, integriteten, og konsistensen, har givet dem et solidt omdømme blandt forbrugere og anmeldere. Carpinetos vine, specielt de lagrede røde, har høstet et utal af priser og anerkendelser, gennem årene. Til stadighed eksperimenterer Giovanni og Antonio med vinene, som de innovative pionerer de er.
Vis mere
Vis mindre

Carpineto Brunello di Montalcino

   På lager
Antal
TypeRødvin
Alc %14%
LandItalien
OmrådeToscana
VinhusCarpineto
Årgang2013
DruerSangiovese
SmagsretningKraftig
Tør
Kompleks
Fadpræget
Velegnet tilSmagfulde oste
Bøffer
Vildt
Oksekød
Flaskestørrelse75 cl.
VarenummerP12010413
Andre har også købt
Nebbiolo d'Alba
Nebbiolo d'Alba
Fra 85,00
Fleurie Hubert
Fleurie Hubert
Fra 85,00
Jacques Dépagneux Fleurie "Cuvée Marcel"