Ung Ripasso med modne noter.
Ripasso er en perfekt mellemting mellem en almindelig Valpolicella-vin og så den kraftige Amarone-vin. Og man kan lave nogle rigtig gode køb med de her Ripasso’er - og det her, det er én af dem.
Her får du lækre røde og sirupsagtige frugtnoter sammen med en dejlig duft af tørrede roser og krydrede noter af lakrids og chokolade og harpiks. Det er kompleks vin med en god fylde og saftighed, men alligevel har den en forførende kølighed og elegance over sig.
Det er altid fedt at finde vine som overpræsterer ift. prisen. Man får nemlig godt med saft og kraft til prisen, samtidig med, at man får den her lækre elegance. Så hop med på Ripasso-vognen - det er en virkelig populær vinstil her i Danmark - så du kan ikke gå galt i byen her!