Ch. Bouscaut Blanc Grand Cru Classé
Ch. Bouscaut Blanc Grand Cru Classé
Indbegrebet af en stor hvidvin fra Bordeaux

Årgang 2015:
93 point og BEDSTE BORDEAUX HVIDVIN i Din Vin Guide, august 2018:
"Fersken i duften. En vis modenhed fornemmes i smagen med tropisk frugt, melon og blomsternoter. Velbalanceret med en pæn koncentration og lang afslutning."

93 point og BEDSTE VIN i EB, november 2018.

Château Bouscauts vinmarker har eksisteret siden det 16. århundrede, hvor slottet hed Haut Truchon. Det blev i 1929 omdøbt til sit nuværende navn. Samme år blev naboslottet, Valoux, en del af ejendommen. Selve slottet fik også sit tårn og kældre dette år.

Slottet havde mange forskellige ejere gennem det 20. århundrede. Fælles for dem alle var, at de ville forbedre og ændre både slot og vine.



Château Bouscaut fik i 1953 tildelt sin status som Grand Cru Classé. Det gælder både for slottets røde og hvide vine.

I begyndelsen af 1960 blev slottet fuldstændig ødelagt ved en brand, og kun kældrene blev efterladt intakt. Den daværende ejer sørgede for, at slottet blev genopbygget efter de oprindelige tegninger.



I 1979 blev slottet købt af Lucien Lurton, en velkendt Bordeaux-producent, som allerede ejede mere end ti andre prestigefyldte slotte i appellationer som Margaux (Brane-Cantenac) og Barsac (Climens).

I dag ejes slottet af Sophie Lurton, Lucien's datter. Hun arvede ejendom i 1992, og Laurent Cogombles, hendes mand, har været meget involveret i Bouscaut siden 1998. Ud over alt arbejdet med slottet er Laurent også præsident for sammenslutningen i Pessac-Léognan.



Igennem 37 år har familien foretaget talrige forbedringer. Der er bygget ny hal med gæringstanke i stål og siden også i beton. Markerne bliver kontinuerligt genplantet, og i 1990 blev endnu en ejendom, Château Lamothe-Bouscaut, knyttet til slottet.

Familiens bestræbelser for til stadighed at forbedre kvaliteten fortsætter med samme entusiasme!



Karakteristik:

Farve: Flot strågul

Bouquet:Frisk med snært af citrus, vanille, let røget og stikkelsbær.

Smag:Tør og stor fylde med citrus

God til: Fiskeretter, måske laks med fyldig dildsauce

Serveringstemperatur:8 – 10 grader

Lagringspotentiale: Behagelig nu, men holder sagtens 5 – 6 år endnu

Druer: 45% Semillon og 55% Sauvignon Blanc



Appellation:

Geografi og område

Pessac-Léognan



Vingården:

Vinifikation: Druerne er håndplukket. Koldgæret med skind kontakt; derefter 12 måneders lagring på barrique, hvoraf 45 % er nye.

Jordbund: Jordbunden består hovedsagelig af ler og kalk dækket af grus giver de hvide vine en smuk silkeagtig struktur. Semillon bliver meget aromatisk og det samme gør sig gældende for Sauvignon Blanc som tillige får en lækker sprødhed.



Vis mere
Vis mindre

Ch. Bouscaut Blanc Grand Cru Classé

449,00
   Varen er midlertidigt udsolgt fra lageret. Kontakt evt. din lokale butik.
Alc %14%
LandFrankrig
OmrådeBordeaux
VinhusChâteau Bouscaut
Årgang2017
DruerSauvignon Blanc
Sémillon
SmagsretningFyldig
Krydret
Tør
Kompleks
Velegnet tilFisk
Solide forretter
Fuglevildt
Lyst kød
Flaskestørrelse75 cl.
TypeHvidvin
VarenummerP11253117
Andre har også købt
Ron de Jeremy XXXO 27 år
Citadelle Gin
Citadelle Gin
269,00
Plantation 20th Anniversary