Fik i april 2017 88 point i DinVinGuide: "Funklende frisk i farven og med en saftig duft at sort frugt. Nyder frisk peber, oregano og friske brombær i smagen. En over medium frugtsyre, der giver det friske liv i glasset og tanniner, der renser gummerne. En god frisk årgang, som skal nydes, mens den har sin friskhed."
At en vin er lavet på druer fra gamle vinstokke – vieilles vignes – betyder ekstremt meget. Rodnettet er forankret dybt nede i jorden, og det tilfører vinen mineraler og smagsstoffer af uvurderlig karakter. Vinen er lavet på 80% Grenache og 20% Syrah. Druerne kommer fra minimum 60 år gamle vinstokke. I duften, bærer denne vin præg af sorte bær og frugter. I smagen findes brombær, oregano, lakrids, sød tobak og frisk peber. En god frisk frugtsyre giver vinen liv i glasset og husk ikke at gem vinen for længe, da netop friskheden skal nydes i denne vin. Perfekt til grillet kød.
Domænet fik sit navn i 1969, da Roger Perrin overtog vingården efter sin svigerfar, Paul Bravay. Under tragiske omstændigheder døde han midt under en høst i 1986, og herefter overtog sønnen, Luc. Luc var færdiguddannet som ønolog og havde været i lære hos Chateau Beaucastel – én af de absolut bedste producenter i Chateauneuf-du-Pape. Han moderniserede faciliteterne i slutningen af 90’erne, så bygninger såvel som udstyr, den dag i dag, fremstår særdeles velordnede. Men også han blev ramt af en trist skæbne og tabte kampen mod kræften i 2010. Siden har vingården været drevet af Luc’s søster, Véronique og hendes søn, Xavier. Véronique arbejdede inden overtagelsen, som praktiserende ønolog i Bourgogne og Xavier har gennemgået en ønologisk uddannelse i Macon, ligeledes i Bourgogne. De to og resten af holdet, arbejder nu på, at forevige Roger og Lucs visioner, med grundprincipperne; observation, respekt for naturen, knowhow og tæt samarbejde med deres kunder.
Geografi: Domaine Roger Perrin er beliggende i den sagnomspundne landsby Chateauneuf-du-Pape, som er beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen. Rhône-dalen er ca 800 km lang og går gennem Frankrig og Schweiz. Den har sit udspring i Valais i Schweiz og sit udløb i Camargue, et stort sumpområde syd for Nîmes og Avignon.
Anmeldelser af tidligere årgang:
Årgang 2013:Kåret som Årets Bedste Grillvin i AOV:
Topscorerne i testen "Domaine Roger Perrin 2013, Vieilles Vignes, Cotes du Rhone, Frankrig 6 stjerner Smagsnoter: Interessant vin med mange indtryk. Thaibær, grafit, lakrids i næsen. God fylde, rund vin med struktur, god mineralsk afslutning. God koncentration. Flot vin der passer perfekt til grillmad."
5 Stjerner i Finansbureauet: "Flot Côtes du Rhône i saftig stil. Mørke kirsebær og solbær i næsen og mellemfyldig mund med dominans af mørk frugt akkompagneret af noter af tobak og lakrids. Godt køb."
3 flasker Côtes du Rhône Villages Vieilles Vignes i trækasse
Land | Frankrig |
|
Område | Sydlig Rhône |
|
Vinhus | Roger Perrin |
|
Årgang | 2014/2015 |
|
Druer | Syrah Grenache Noir
|
|
Smagsretning | Frugtig Kraftig Krydret
|
|
Velegnet til | Bøffer Kød fra grillen Lam
|
|
Flaskestørrelse | 3 x 75 cl. |
|
Type | Rødvin
|
|
Varenummer | HV0004 |
|
|