Ingen ved hvornår eller hvordan den første vin blev til. Eller hvem der drak den. Men vi ved, at vin har været med i hele menneskehedens kultur-historie.

Vinens vugge stod et eller andet sted østpå. I Kaukasus eller Mesopotamien. Vinen fulgte civilisationen og folkevandringerne herfra. Over Ægypten, Fønikien, Grækenland og Italien. Romerne gjorde hurtigt vin til en del af deres dagligdag, og den fulgte dem i det Storromerske rige, der i den mest blomstrende periode gik op til Rhinen og Mosel.

Efter Romerrigets fald kom en periode på næsten tusinde år, hvor vin var noget man lavede lokalt og drak lokalt. Og helst så hurtigt som mulig, for på få måneder var vinen stikkende og syrerig. Man var nødt til at tilsætte honning og krydderier, for at drikke den. Vin blev brugt som medicin. Og i kirken. Og af almindelige mennesker til at glemme livet på jorden.

I løbet af 1600- og 1700-tallet blev tætte træfade, glasflasker og korkpropper opfundet. Her skabtes rammerne til det, som kom til at danne grundlag for at vin blev en nydelse og en interesse. Men stadig kun forbeholdt adelen og det bedre borgerskab.

Vi skal helt frem til 1870’erne før Louis Pasteur forklarede luftens indflydelse på vinens eddikesyrebakterier. Først nu blev det muligt at lagre og udvikle vin sikkert. Men det var stadig den almindelige antagelse, at vinbonden kun var en ydmyg tjener mellem Vor Herre og mystikken nede i jorden. Vinbonden betragtede det som lidt af et under, at man kunne omdanne druer til vin. Nogle gange gik det godt, andre gang skidt. Sådan var det bare. Det havde man vænnet sig til. Det havde forbrugerne også. En sukkerknald kunne hjælpe på meget.

Gennem de sidste tre årtier er der sket større ændringer på marken og i vinkældrene end i de foregående mange tusinde år. Vinen vi tilbydes i dag er meget anderledes end det vi fik for 30 år siden. Væk er mystikken. I dag kan man forklare alt, og high-tech udstyr står klar til at opfylde kundernes ønsker.