|
 |
|
 |
 KATALOG |
|
|
|
 |
|
|
| GENERELT |
|
|
|
|
|
|
| VIN & MAD |
|
|
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
 |
|
 |
|
Barbera
Dette er en af de druer der er plantet mest af på verdensplan. Den er mest berømt når den dyrkes i Asti eller Alba i norditalien, hvor den normalt regnes for arbejdshesten i regionen. Men med ordentlig pleje kan den lave vine der kan matche den mægtige nebbiolo.
Cabernet Franc
Denne slægtning til C. Sauvignon regnes for den lille cabernet. Dette er ikke helt fair da C. Franc er ansvarlig for den berømte Ch. Cheval Blanc og ofte bruges som blandingsdrue i Bordeaux. Den er plantet mest på højre bred i Bordeaux, og gør sig da også bedst her. Ydermere finder man den i Loire og Norditalien.
Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon regnes for den bedste rødvinsdrue, og derfor forsøger man sig med den i hele verden. Den har sin klassiske storhed i Bordeaux, men får sjældent lov til at være alene. I Bordeaux blandes den med Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Udenfor Bordeaux møder man Cabernet Sauvignon i Loire og i Sydfrankrig.
Cabernet Sauvignon er plantet i stor udstrækning i en række af østlandene og er i de sidste to årtier blevet særdeles populær i både Nord-og Sydamerika, Sydafrika og Australien. Der står kun ganske lidt i Spanien og Italien, og det er kun sjældent at vi møder den som enkel-druevin herfra. Den blandes oftest med deres lokale druestolthed til flotte vine som f.eks. Cabernet/Tempranillo og Cabernet/Sangiovese.
En klassisk Cabernet Sauvignon har et stort lagringspotentiale. De største af dem er Grand Cru Classé-vinene fra Bordeauxs venstre bred (Médoc og Graves) og top-producenterne fra Napa i Californien.
Vine med Cabernet egner sig fortrinligt til mad. Den klarer nemt diverse kødretter, og dens store styrke er at den trods den kraftige smag ikke overdøver maden.
Carignan
Selvom den kun vokser i mængder i Frankrig og Californien er den nok med til at producere mere vin end nogen anden drue i verden. Det er dog ikke på kvaliteten at druen imponerer. Den har kun en virkelig god side: udbyttet. Den bruges i Sydfrankring, men aldrig alene.
Carmenére
Denne er mest berømt fra Chile. For et par år siden opdagede man her at hvad man troede var Merlot i virkeligheden er Carmenére. Druen stammer fra Bordeaux, men er ikke plantet meget her længere. I dag er den på vej til at blive Chiles nationaldrue.
Chardonnay
Den største tørre hvidvinsdrue i verden. Denne klassiske drue er ansvarlig for at producere de store vine i Bourgogne og er en af de tre druer der bruges i champagne. Den dyrkes over hele verden. Når Chardonnay er bedst har den en delikat balance mellem syre og alkohol kombineret med karakteregenskaber fra den egn, den hentes. Mange oversøiske Chardonnay’er har en eksotisk fedme med lidt ananas og masser af træsmag, som helt overskygger finessen og det elegante. Store Chardonnay’er evner at udvikle sig fint på flaske.
Cinsault
En drue der giver et stort udbytte. Den vokser næsten udelukkende i det sydlige Rhône og Languedoc-Roussillon, hvor den indgår i blandingsvine. Den mest berømte blanding man finder Cinsault i er Châteauneuf-du-Pape.
Corvina
Druen findes mest i italienske Veneto, hvor den bruges i Valpolicella og Bardolino. Druen er ret tykskinnet hvilket giver vinene farve og tanniner.
Gamay
Blå drue der er eneansvarlig for vinene fra Beaujolais. Det er en drue der ikke giver særlig meget tannin fra sig, men i meget højere grad frugt og frugtsyre.Man finder den også andre steder såsom: Loire og Californien. Men det er dog kun på hjemmebanen i Beaujolais at den virkelig slår igennem. Gamay skal drikkes ung, men hvis den dyrkes i en af de ti Cru'er kan den gemmes, i nogle tilfælde helt op til 15 år!
Gewürztraminer
Denne lidt specielle drue er mest kendt når den dyrkes i Alsace. Den producerer aromatiske vine der ofte beskrives som lidt krydrede. Den stammer fra Pfalz i Tyskland, men findes i dag over det meste af verden.
Grenache Blanc
Dette er den hvide udgave af den berømte Grenache drue fra Frankrig og Spanien. Denne drue findes oftest i blandinger, det er den vigtigste grønne druesort i Châteauneuf-du-Pape, men hvis den beskæres godt og behandles med omhu kan den sagtens stå for sig selv. Den dyrkes meget i det sydlige Rhone og i Languedoc-Roussillon.
Grenache Noir
Dyrkes i det sydlige Frankrig, hvor den er delvis ansvarlig for Châteauneuf-du-Pape, Tavel og mange flere. Den dyrkes i Rioja, hvor den er makkeren til Tempranillo, dyrkes i Californien og findes også i Sydafrika. Det er altså en rigtig verdensdrue.
Den laver vine der har varme og god alkohol, hvilket gør den meget velegnet til blandinger.
Macabéo
Denne spanske drue bruges mest i Cava. Den løfter cava'en og er med til at give den lidt mere friskhed. Man bruger den også under navnet "Viura" til friske unge hvidvine fra Rioja.
Malbec
Nationaldrue i Argentina. Den stammer dog fra Europa, hvor den traditionelt bruges i Bordeaux for at give farve og tannin. Den dyrkes og er måske mest kendt i Cahors, hvor den også går under navnet "Cot". Her er den ansvarlig for "den sorte vin" fra det 19. århundrede, et legendarisk navn, selvom vinen ikke var det. I dag laves Cahors som en blanding hvilket er med til at bløde Malbec'en noget op. Det er en drue der lagres ganske godt.
Marsanne
Dette er en ret ukendt drue der mest bruges til at lave de berømte hvide vine fra Hermitage, St. Joseph og Crozes-Hermitage. Den giver en masse fedme og fylde til blandingen. Man kan også finde den i blandinger fra det sydlige Frankrig. I australiens Victoria stat findes nogle af verdens ældste beplantninger af denne drue.
Merlot
Merlot er den mest plantede drue i Bordeaux, og den har bredt sig til det meste af Sydfrankrig. Den er også populær i Italien (hvor den ofte er forholdsvis let og frisk), i Østeuropa, i Sydafrika og især i Nord-og Sydamerika. I Chile giver Merlot’en fine, fyldige og elegante vine. I Californien fyldige og kraftige vine.
Merlot er mest berømt for at være hoveddruen i Ch. Pétrus. Den klarer sig bedst på højre bred i Bordeaux hvor den ofte er hoveddruen. På venstre bred er dens opgave at tøjle Cabernets høje syreindhold, hvorfor den blandes i vinene fra Medoc.
Hvis man ikke bryder sig om vine med alt for højt et indhold af garvesyre, men godt kan lide blød frugt, er Merlot et ganske glimrende valg.
Montepulciano
En sent modnende drue der mest ses fra Abruzzo i Italien. Den kan lave vine der er mørke i farven, og enten være fyldige, bløde, fede og med masser af frugt, eller være en meget strammere og mere tanninrig stil.
Mourvèdre
Denne vigtige rødvinsdrue dyrkes ekstensivt i Sydfrankrig, og i Spanien er det den næstvigtigste drue efter Grenache. De kalder den dog for Monastrell. Det er denne drue der bruges i Bandol, og trods denne vins gode ry er det først de seneste år man har opdaget hvad denne drue kan alene. Den har gennem tiden mest været brugt i blandinger, men nu roses rene vine også. Når den dyrkes i Alicante i Spanien kan den potentielt set give vine med meget flot indhold af frugt og garvesyre. Det er vine der kan gemmes.
Nebbiolo
En af de klassiske druer. Berømt for sin andel i Barolo og de andre store vine fra Piemonte. Det er en drue der altid har en kraftig garvesyre og et ret højt indhold af frugtsyre. Den har så i tilgift en utrolig kompleksitet og en fyldig smag der giver balancen sammen med syrene. Man regner med at druen stammer fra Italien, og den lange historie i området gør også at man i dag har reserveret de bedste områder til nebbiolo, samt begrænset mængden der må plantes.
Man kan finde druen andre steder i verden - USA, Mexico, Australien - men det er kun i Piemonte den opnår storhed.
Parellada
Dette er den mest betydningsfulde drue i spaniens nordøstlige hjørne - Catalonien. Den bruges både i hvidvin og til at lave cava. Den giver i cava den klassiske aroma og er med til at gøre blandingen man bruger lidt blødere.
Petit Verdot
Bruges i Bordeaux til at blande i vinene for at give dem mere syre og tannin. Det er en drue der lagres fortræffeligt, men desværre er den ikke så populær hos bønderne. den modnes utrolig sent og man er ved at gå væk fra den. Heldigvis er der visse bønder der har genopdaget dens dyder. Den dyrkes i meget begrænset omfang i Californien og der er nogle få hektar plantet i Chile.
Pinot Blanc
Drue fra Alsace. Her producerer den vine med medium frugt, god balance og god fylde. Den sort man kender fra Alsace er i nedgang over hele verden, og med tiden vil den sikkert mest ses herfra.
Pinot Gris
Denne drue kendes mest under navnet Tokay-Pinot Gris. Den dyrkes og kendes bedst i Alsace. Her laver den vine med stor frugt, fylde og intensitet. Den er også en af de få druer der udmærker sig ved at være særdeles velegnet til søde vine.
Pinot Meunier
Berømt drue i Champagne hvor den bruges i blandingen. Den er bedre når champagnen er ung end Pinot Noir, og derfor bruges den meget til unge champagner. Den giver en umiddelbar frugt, men har mindre finesse end Pinot Noir. Det er en blå drue.
Pinot Noir
Druen regnes for en af de klassiske typer i verden. Det er den drue der er bag de røde vine fra Bourgogne, og det er den der giver en vinmager mest respekt hvis han kan lave den godt.
Der findes to typer vine lavet på Pinot Noir: den lette og frugtagtige, som skal serveres til fjerkræ og lyst kød, og så den store klassiske, intense og komplekse Pinot Noir, som er fornem til vildt. Pinot Noir er Bourgognes traditionelle drue og ingen tvivler på, at den har sin oprindelse på skråningerne omkring Beaune. I Tyskland kendes druen som ”Spätburgunder” eller ”Blauburgunder” og i Italien som ”Pinot Nero”.
Pinot Noir er en tidligt moden drue, og den gør sig bedst, når den står i rimelig kølighed og i en varm jord (stenet og gruset). Det er disse betingelser som giver den klassiske og fornemme karakter. Står den for varmt vil den miste sin sprøde frugt, og i stedet komme tæt på noget som ligner blommemarmelade. Det er denne type man oftest støder på i de oversøiske vine på denne drue.
Til franskmændenes store tilfredshed har det vist sig, at Pinot Noir kun nødigt giver noget, der er værd at tale om, i andre landet. Det er en vanskelig drue at arbejde med. Men når den er bedst, er der ingen andre vine som overgår den. Oregon og Californien er kommet godt med, og de bedste af dem er flotte. På New Zealand, hvor køligheden giver Pinot Noir gode grobetingelser, oplever vi flere og flere eksempler på ganske fantastiske eksemplarer.
Pinotage
Krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault der blev foretaget i 1925 af professer A.I. Perold ved Stellenbosch universitetet i Sydafrika. I starten var det ikke en succes men gennem de seneste 15 år har druen vundet mange tilhængere. Det har vist sig at med beskæring og lavt udbytte kan der laves vin der både har finesse og lagringspotentiale.
Primitivo
Blå drue der vokser næsten udelukkende i Puglia i Syditalien. Den ville sikkert aldrig være blevet til noget på verdensplan hvis det ikke havde været fordi den regnes for den samme drue som Zinfandel.
Vin på Primitivo er ofte fyldige og ret alkoholrige.
Prosecco
Denne obskure drue bruges kun til at lave den kendte italienske mousserende vin med samme navn. Den dyrkes i det nordøstlige Italien.
Riesling
Den klassiske tyske hvidvinsdrue. Hvis Riesling laves rigtigt producerer den en vin med en fantastisk frugt-syre balance der gør at den er i en klasse for sig. Riesling er for Tyskland, hvad Chardonnay er for Frankrig. Den står bag alle de største tyske vine fra de helt tørre til de ædle søde. Men det er kun i Tyskland, at den forfinede, sprøde elegance kommer igennem til vinen. I Alsace og Østrig har man flotte Riesling’er med større tyngde, men ikke samme friske elegance som i Tyskland. Druerne er let modtagelige for angreb af ædel råddenskab. Det er grundlaget for de bedste af de tyske prädikatvine. I Østeuropa, Italien, USA og Australien er det mere undtagelsen end reglen, hvis Riesling-vinene har Riesling-karakter.
Rondinella
Druen er mest kendt fra Veneto hvor den bruges i blandingen til Valpolicella. Den er ikke kraftig nok til at stå for sig selv, derfor er den ikke ret populær andre steder i verden.
Rousanne
Sammen med Marsanne er den med til at lave de store hvide vine fra Rhone. Denne bibringer blandingen elegance og giver en delikat smag til vinen. Den har en del syre og er ikke så populær som Marsanne da den er vanskelig at dyrke. Denne drue er i modsætning til Marsanne tilladt i hvid Chateauneuf-du-Pape. Den dyrkes ikke meget uden for Frankrig men man kan finde den både i Australien og USA.
Sangiovese
Toscanas mest berømte drue. Sangiovese står for alle de klassiske vine herfra: Brunello, Chianti og Vino Nobile. Den er desuden også plantet i Umbrien. Det er en meget gammel drue, den nævnes dog først i teksterne i 1722. Man har i de senere år fundet ud af at den gør sig særdeles vel når den blandes med Cabernet Sauvignon. Ligesom de andre italienske druer er sangiovesen fulgt med emigranterne til Amerika. Den findes i dag i Argentina, men det er i Californien at man bedst kan genkende den som Toscanas drue.
Sauvignon Blanc
Den klassiske Sauvignon Blanc findes i Loire omkring Sancerre og Pouilly-Fumé og i Bordeaux, hvor den i dag er vigtigste grønne drue. Tidligere blandede man altid med Sémillon-druen. Det er for øvrigt denne kombination, som giver de berømte søde vine fra Sauternes og Barsac. Sauvignon Blanc gør sig godt andre steder, allerbedst i Marlborough i New Zealand. Ingen andre steder giver Sauvignon Blanc en mere intens knastør, aromatisk vin indpakket i sprød, mundvandsdrivende vinøs syre. Forklaringen på at den yder noget særligt her er, at det er for koldt om natten i druens modningsperiode. Det stresser druen så meget, at den beskytter sig ved at danne et ekstra lag i skallen. Og det er det, som giver den helt specielle karakter. Fra den køligste del i Sydafrika har vi også de seneste år set, at der kan laves nogle fornemme Sauvignon Blanc’er.
Sémillon
Når denne drue vokser i Sauternes eller Barsac er det den der er ansvarlig for den ædle råddenskab der er med til at lave Sauternes. Den bruges også til de tørre vine fra Bordeaux og er bedst når den blandes med Sauvignon Blanc. Den regnes for en af verdens fineste hvidvinsdruer pga. dens rolle i Bordeaux.
Sylvaner
Oprindeligt fra Østrig ses denne drue dog mange andre steder i det centrale Europa i dag. Den er især kendt fra Alsace og Tyskland. Det er en noget underkendt drue der i Danmark er lidt skyld i at Alsace kan have et lidt anstrengt ry. Når den er bedst har den syre, frugt og en flot fedme i glasset. Druens popularitet skyldes at den er let at dyrke, modnes tidligt og giver et relativt stort udbytte. I Østrig og andre steder ser man den nogen gange stavet Silvaner, det er den samme drue!
Syrah
Syrah har altid stået lidt i skyggen af Cabernet Sauvignon og Pinot Noir. Den klassiske Syrah giver et meget lille udbytte, men gusten tankegang har skabt en klon-udvælgelse, der kan give tre gange det normale. Den rigtige Syrah står i den nordlige del af Rhônedalen og lidt i Australien og Californien. Den højtydende Syrah-klon står i den sydlige del af Rhônedalen, meget i Australien, hvor den kaldes Shiraz (efter den by i Persien, hvor man mener, at den stammer fra), og i både Nord-og Sydamerika.
Det er i Côte Rotie og Hermitage-vinene, at Syrah-druen er blev kendt og værdsat. Her har man kraften og kompleksiteten forenet med det elegante, når vinen får lov at lagre. Australien med Grange i spidsen viser, at man også kan lave store vine på Shiraz, bare man lader tiden arbejde, lagrer på små egetræsfade og undgår for stort udbytte.
Syrah er kendt for at dufte af både grøn peber, kirsebær, tjære og lidt brombær. Med alderen dukker der lidt ”visne roser og boldværk” op. Smagen er ikke elegant, men robust og fylder munden med masser af saftig frugt, kraft og syre. Det er vinen til kraftige og krydrede kødretter. Det er også et ganske glimrende valg til julemaden, da vinens store kraft ikke lader rødkålens syre noget tilbage!!
Tannat
Rødvinsdrue der stammer fra Baskerlandet. Den giver meget mørke og garvesyreholdige vine, der har et enormt lagringspotentiale. Tannat bruges i Madiran og den er nu blevet tilladt i Cahors.
Tempranillo
Dette er den vigtigste druesort i Rioja i Spanien. Den er glimrende for sig selv, men er mindst ligeså god i blandinger. Den kan lagres, ganske længe endda, men er stadig i stand til at lave vine med finesse og kompleksitet. Ud over Spanien finder man den også i Argentina og Mexico.
Viognier
Dette er hvad man kan klade en mode drue. I 1990'erne blev den meget kendt da den blev berømt for sin rolle i Condrieu og Chateau Grillet. I dag finder man den mange steder. Den dyrkes mest i det sydlige Frankring hvor man både finder den alene og i blandinger. I USA er den mest plantet i Napa og Mendocino. Det er en drue der er i stand til at producere vine med et meget stort alkoholindhold og den er kendt for sin helt specielle aroma.
Welschriesling
Denne drue har intet med den rigtige riesling at gøre. Den når sin støste højde i Østrig når den laves til sød vin. Ellers er den mest plantet i det østlige Europa og den findes sågar også i Kina. Det er dog lette aromatiske vine den mest producerer og det er ikke noget der rigtig er værd at skrive hjem om. Tyskerne er fortørnede over at man ofte staver Riesling som den tyske drue, det anbefales at man staver det: "Rizling" - på denne måde mener man i Tyskland at man undgår misforståelser.
Xarel-lo
Dette er druen der er ansvarlig for den specielle duft man finder i Cava. Det er en drue der giver en maget kraftig smag, hvorfor den også blandes med Parellada og macabeo for at lave den berømte mousserende vin.
Zinfandel
Denne drue er sikkert identisk med Prinitivo fra det sydlige Italien. På trods af det laver den i Californien en hel anden type vin, vine der har en hel anden elegance. Den er meget versatil og er i stand til at lave vine af så forskellig karakter som lette og elegante til massive og tanninrige. Gennemgående i alle typer er dog druens bærlignende karakter. |
|
|
|
 |
|
|
|
